Begrebet hypertekst bruger man netop om de tekstformer, som ikke er lineære.

Dvs. at såvel du-er-selv-hovedperson-romanen, leksikonet og internetsiden er hypertekst.

Men efterhånden tænker man næsten kun på computeren, når man taler om hypertekst. Computeren er nemlig specielt velegnet til hypertekst, fordi teknologien gør det så let at springe fra sted til sted.

 
Vi kan derfor definere hypertekst sådan:

Hele internettet - eller nærmere bestemt World Wide Web - er faktisk en stor hypertekst. For vi kan jo springe fra hjemmeside til hjemmeside. Internettet er som et kæmpemæssigt edderkoppespind man kan bevæge sig rundt i på kryds og tværs.

 
Læseoplevelsen

Der er både fordele og ulemper ved hypertekst i forhold til den normale tekst.

Som nybegynder på nettet vil man ofte opleve hyperteksten som forvirrende og uoverskuelig.

De valgmuligheder som de forskellige links tilbyder, vil kunne gøre læseren utryg og rejse spørgsmål som: Hvor kommer jeg hen, hvis jeg klikker på linket? Bliver jeg væk? Hvordan kommer jeg tilbage igen? Og har jeg fået læst det hele nu eller er der en masse sider som jeg ikke har opdaget?

Den mere øvede læser af hypertekst vil modsat glæde sig over, at man som læser let kan springe mellem de tekststykker eller hjemmesider, der interesserer en.

Man vælger selv sin vej i stedet for slavisk at følge den vej som en forfatter har valgt for en.

Bedøm selv:
Et eksempel på hypertekst med mange links fra en netudstilling på Nationalmuseet om eskimoer.

Her tilbydes man mange muligheder for at få uddybet forskellige emner. Hver gang man klikker springer man et nyt sted hen.

Er det for uoverskueligt eller er det smart og spændende?

 
Interaktivitet - aktiv deltagelse

Når man ser en film i fjernsynet kan man naturligvis slukke og tænde igen, skrue op og ned for lyden eller skifte kanal. Men så har man normalt heller ikke mange flere muligheder for at deltage selv.

På computeren ser det ofte anderledes ud. Der har man gerne mulighed for at være aktiv deltager i stedet for blot at være passiv modtager. Man taler om interaktive medier.

Ordet interaktivitet kan oversættes med 'vekselvirkning' eller 'udveksling'. ('Inter' betyder 'mellem' - det er altså en handling som foregår mellem brugeren og teksten.)

Når man siger, at en hjemmeside er interaktiv, betyder det, at man som bruger kan påvirke indholdet f.eks. gennem sine valg. Et stykke hypertekst, hvor man selv kan vælge sig sin vej er altså interaktivt, ligesom et computerspil, hvor man f.eks. skal bevæge sin figur rundt i et univers, er det. Der er mange forskellige grader af interaktivitet.

Se selv!
Et interaktivt kunstværk: Her deltager man selv i at skabe et billede i bevægelse. Du skal gøre noget, før der sker noget. Solid af Mark Napier. Fra hjemmesiden www.potatoland.org

På internettet laves der også interaktive tilbud til børn, for eksempel historier, hvor man selv kan være med til at bestemme, hvad der skal ske. Det kommer der mere om herunder.

 
Hypertekst og multimedie (= hypermedie)

Multimedie: Multi betyder 'mange' - dvs. et multimedie er et medie, der kombinerer flere medier. Det kan være tekstmediet, lydmediet, levende billeder og stillestående billeder.

En bog kan sagtens indeholde både tekst og faste billeder, men når det kommer til lyd og levende billeder bliver det mere problematisk.

Computeren derimod er virkelig en multimaskine, der kan bruges til mange forskellige ting. Vi kan både bruge den til at læse og skrive tekst på, bruge den som CD-afspiller, radio, biograf, fjernsyn osv.

Mange sider på nettet udnytter computerens muligheder for at kombinere forskellige medier - og det bliver til multimedie.

Når vi kombinerer hypertekst med multimedie kan man tale om hypermedie.

Se selv:
Her er et eksempel på et multimedie-digt, der kombinerer tekstmediet med lyd og bevægelse. (Så husk at der skal være lyd på maskinen).

BUST D0WN THE D00R AGAIN!
- eller en anden udgave af samme digt, nu bare i rødt og med stemme - GATES 0F HELL-VICT0RIA VERSI0N fra hjemmesiden www.yhchang.com

Og her er et interaktivt radiodrama fra DR - Bagsædestrisser. "I denne historie bestemmer DU, hvad der skal ske. Du er nemlig strisseren på politibilens bagsæde, der er sat ind som assistance, når der køres i byens mørke distrikter."

 
4 historier for børn

Det er altså historier, hvor man selv kan deltage og som kombinerer flere medier på samme tid - f.eks. billede/tekst/lyd.

Toppers fødselsdag, på www.trafiksjov.dk (Rådet for større Trafiksikkerhed). Vigtigt!: Vælg ikonet med en bog på.

Prins Anton og Clarafine (På DR's børnehjemmeside)

Nikolaj historier (På DR's børnehjemmeside)

Davids eventyr (David, 9 år)

Spørgsmål til historierne
Opret et Word-dokument og skriv stikord til spørgsmålene der.

1. Peg på hypertekstelementer, peg på eksempler på interaktivitet, eksemplificer hvordan historierne er multimediehistorier.

2. Forestil jer de samme historie i traditionel bogform, ville de fungere som sådan?

3. Synes I det interaktive og blandingen af flere medier giver noget udbytte? Peg på eksempler, hvor I synes det virker godt - og også gerne det modsatte.

4. Hvis I selv skulle lave en interaktiv multimediefortælling for børn, hvad kunne I så tænke jer at lave?

Hyperfiktioner lavet af elever i O31

Hvad er der over skyerne..? af Iben

Eventyret om prinsesse Louise af Karina, Aysha og Charlotte

Prinsessen & frøen af Sumaia, Pernille, Pernille og Kurt

Opgaven lød: Lav en hyperfiktion for børn eller unge
Gruppearbejde - eller individuelt, hvis man har mod på det.

1. Målgruppen
Fastlægge målgruppen mere præcist. Alder, evt. køn, interesser mv. Målgruppen må ikke være yngre end de ældste børnehavebørn.

2. Mål
Hvad vil I gerne opnå med jeres fortælling? Skal den være spændingsorienteret, stemningsorienteret, humoristisk eller? Skal den skabe indlevelse, eftertanke, grin, gys etc.?

3. Genre
Hvilken genre vil I arbejde indenfor og hvorfor? Argumenter i forhold til mål og målgruppe. Det kunne være hverdagsrealisme, eventyr, fantasy etc.

4. Fortælleteknik og sproglig stil
Undervejs i processen skal I reflektere over hvordan I kan opnå jeres mål ved hjælp af fortælleteknik og sproglig stil. Redegør i besvarelsen for jeres valg og intension.

5. Fortælletræ
Lav undervejs et fortælletræ, der viser hvordan jeres fiktion er struktureret.

Til toppen af siden eller tilbage til indholdsfortegnelsen