Ugens anskaffelser og eventuelle begivenhederArkiv Ti års jubilæum i år!
2009 2 0 0 9 Arbejder stadig på pletprojektet. Nærmere bestemt på den del af det som har med det altomfattende formkatalog at gøre. Jeg begyndte forleden i toget på at tegne former på kvadreret papir, hvilket har åbnet en afgrund af overvejelser og muligheder. Om form og formløshed og perception og ordningspricipper. Kom ved et lykkeligt tilfælde forbi Vangsgaards antikvariats udsalg på Rådhuspladsen. Fandt bl.a. en dublet af Saglig registrant, et meget inspirerende registrerings og klassifikationsredskab for de kulturhistoriske museer og bogen Alt om pletter af Sven Holm "farmaceuten". Sidstnævnte med et avisudklip i med overskriften "Pletter er kun til for at fjernes". (Jf. pletprojektet) Begge bøger må sættes til salg i souvenirbutikken. Og så fandt jeg også en meget interessant og oplysende bog om heraldik skrevet for engelske skolebørn. Et stof, der må løftes mere eller mindre direkte over i pletprojektet, som jo også er kommet til at omfatte ideen om et altomfattende formkatalog. Når prisen kommer ned på 5 kr. tager jeg en tur til. Med Jytte fra Arnakke på opsamlertur.
Jytte har ment at medierne burde informeres om denne seance, hvorfor vi begynder vores færd med at parkere vores cykler foran den lokale afdeling af Venstrebladet. Vi indvilger i at affaldsopsamle venstrebladets parkeringplads med vores grabber. Jeg får derved mine første oplevelser med dette langagtige og særdeles velfungerede redskab. Dernæst veksler vi de næste timer mellem at affaldsopsamle og aflevere fyldte poser på genbrugsstationen. Hver gang mødes vi af mennesker som kender Jytte og vil tale affald med hende. Jeg præsenteres efter eget valg som erhvervspraktikant. Dagen er på alle måder meget vellykket, og Jytte og jeg skilles i dyb samforståelse. Købt bogen: Den hemmelige klub. Med "mystiske koder og spændende ideer til lege". Nu mangler jeg bare medlemmer og sager at efterforske. I anledning af Danmarks naturfredningsforenings store Affalds-Opsamlings-Dag har jeg et par korte optrædender i DR's regionalradio. Det medfører 2 telefoniske opkald: Fra Johannes i Gislinge og Jytte i Arnakke, som begge kan se slægtsskab. Jeg besøger Johannes' butik; Det gamle mejeri i Gislinge (Landevejen 59), som er et meget anbefalesværdigt og afsindigt tings-eldorado. Jeg køber en pose broderigarn til rimelig pris og Johannes forærer min datter en lille dukke fra 60'erne med udviskede øjne og plastic lift. Det viser sig, at Jytte fra Arnakke er selvbestaltet vejkantsopsamling i det vestsjællandske. I 30 år har hun i ulige (eller lige) uger cyklet langs landevejene i selvlysende vest med affaldsposer og såkaldt grab - dvs. opsamlertang. Jytte og jeg aftaler telefonisk, at jeg skal med hende på opsamlertur d. 5. maj. Vi skal mødes på vores cykler ved brødfabrikken. (Læs i uge 19, 2009, om turen) Til foredrag på Holbæk museum med norske Annemor Sundbø, som engang i tidernes morgen købte sig en uldgenanvendelses- og ulddyne fabrik med tilhørende uldrestlager. Og som i dette lager fandt norsk hverdagstekstilhistorie i form af nedslidte gensere, vanter, lange underbukser etc. Annemor Sundbø medbragte en bunke uldtøj og fortalte om hverdagsstrikken motiviske kulturhistorie og dermed kom dette foredrag til at hænge sammen med Minna Kragelunds ditto om "Trådens magi - hvidsyninger i kunsthistorisk perspektiv" - jvf. uge. 10. Jeg var i øvrigt i kontakt med Annemor Sundbø for nogle år siden da hun sendte en mail som kommentar til handsketæppet og fortalte, at hun selv havde lavet et "votte-teppe" af handsker fra sin uldsamling. Arbejder på ny kategori i malearkserien "Ting i verden". Det drejer sig om Snore og bånd. Tegninger baseret på min samling af - netop - snore og bånd. Var til det stærkt inspirerende foredrag "Trådens magi - hvidsyninger i kunsthistorisk perspektiv" ved Minna Kragelund på Holbæk museum. Her et billede af et par af de smukke tekstiler Minna Kragelund valgte at vise på den tilknyttede lille særudstilling. 2 0 0 8 Udarbejdet et antal skabelontegninger. Jf. uge 46. Fandt i kirkens genbrug 3 linex skabelon-linealer, som straks genoplivede idéen om at samle alverdens skabelonlinealer - og selv fylde evt. huller ud. Arbejder på snoregaffel/nullestok af lille y-pind. Solidariserer mig med Leonora Kristina. Arbejdet på modelbyggertegninger. Nærmere bestemt flaskeskibsbygning - en fænomen der trækker tråde tilbage til et besøg i sommer på Åbenrå museum, der har et helt rum viet til flaskeskibe. Uge 25: I Skovlunde fandt jeg 3 bøger om hjemmehåndværk. Uge 24: En afsindig heldig uge: Først en pakke fra J.V. med 30 konvolutter fra Hårlev, dagen efter kuvert fra P.F. med bogværket Flettede bånd og snore. Kan dårligt fatte mit eget held. Uge 23: Har forsøgsvist lavet frottager af laurbærbuskens blade. På grønt papir. Som et led i udforkning af forholdet mellem grundform og variationer. Planlægger også at lave undersøgelser over tyggegummi pletter (på lyserødt papir) og togstations advarselspletter på gult papir. Uge 22: Fandt Politikens Jeg er samler i to bind. Straks sat til salg i souvenirbutikken. Studerer skylandskaberne over mit hus. Efter jeg er begyndt at lægge mærke til dem er det som om himlen optræder med den ene uhyrlighed efter den anden (for at imponere/dupere?). Har købt blåt papir så jeg kan påbegynde en form for dokumentation. Uge 21: På udflugt til Roskilde. Fandt i gratis bogkasse en bog om søfartsnavigation for kyst- og sætteskippere. Bl.a. med et anvendeligt skema til skibsdagbog som jeg vil bruge i min skemasamling. Det drejer sig særlig om to kolonneoverskrifter som hedder: Observationer og Arbejder og tildragelser. Købte spil på loppemarked (5 kr.): Mine venner - deres arbejde og redskaber. Et belærende spil for 3 til 8-årige. Blandt 'mine venner' er sygeplejersken og en gør-det-selv- type som man godt kunne kalde bricoleur. Forbindelsen til familieoversigten er til at få øje på. Uge 20: Broderer små og store vanter til souvenirbutikken. Uge 19: I Aars. Besøgte både Danmissions-butikken og Y-mens klub. Som sædvanligt indbringende. Uge 1: Har nu skrevet en tekst om min niece, Mathilde, papirklipperen - jf. uge 50, 2007. 2 0 0 7
Uge 50: Opdagede at min kreative niece på 5 også arbejder med udklip. Hun klipper rask væk alle former for remedier til sin leg ud af kopipapir og kan dermed omskabe sig selv til snart sagt alt. Jeg må videre med de udklipsark. Muligvis med hjælp fra min niece. Uge 45: Arbejder på en række udklipsark til printsektionen. I denne udklipsark-samling vil man kunne finde alle slags sager til direkte udklip og anvendelse. Fra masker og værktøj til falske negle. Uge 40: Nedenstående registreringsskemaer (uge 35) har lange udsigter. Jeg er kommet til at slette de forløbige skemaer. Uge 35: Arbejder på opdatering af maleark-serien til print. Nye kategorier på vej er Handsker, Våben, Masker og Dele af dyr - allerede eksisterende er kategorierne Gamle damers ting, Defekt smålegetøj, Kludedyr/dukker, Tabte ting og Lamper. Se og hent dem evt. her. Jeg arbejder også på en udvidelse af opgavearkene. Dog som en selvstændig sektion af personlige registeringsskemaer. Det eneste der på nuværende tidspunkt har en færdig form er introduktionen. Den lyder - på nuværende tidspunkt - således: "Registreringsskemaerne i dette hæfte er et redskab til selv- og omverdensbetragtning og fastholdelse. Det er tanken at man egenhændigt printer alle skemaer eller de man måtte være interesseret i og samler dem til et registreringshæfte. Man kan selv yderligere tilpasse sit registreringshæfte. Ønsker man f.eks. at registrere vejret dagligt printer man blot eksempelvis 30 kopier ud af vejrregistreringsskemaet og har da skemaer til en måned. På samme måde kan man vælge en dagbogsformular og printe kopier ud til en hel dagbog. Hvert skema indeholder et par blanke rum som man kan anvende efter eget ønske. F.eks. til at nummerere dage i et længere forløb. Det er naturligvis også muligt før udskrivningen at tilpasse ordlyden, rækkefølgen etc. i registreringsskemaerne." Uge 33: Stødte på denne sympatiske hjemmeside, www.smaatekstiler.dk, der forhandler håndarbejdsprojekter til børn og ikke mindst en opdateret udgave af strikkelisen. Jf. også Småpiger om Hvad piger skal sy - og om strikkeliser.Uge 31: Selvom hun lige havde lært teknikken af sin mor dagen før, forærede hun gavmildt halen til mine børn. Se den her. Den minder mig lidt om et af min mormors sene arbejder - se her. Jf. i øvrigt også Småpiger om Hvad piger skal sy. Uge 30: Se hvordan første del af samlingen af uønsket masseforsendt post tager sig ud hos afsnitp.dk Uge 28: Uge 27: Uge 24: Og to bøger kigger jeg hele tiden i: Redskaber til ferme hænder. Fra håndarbejdets overdrev af Kirsten Lindberg og Hækling. Historie og teknik af Lis Paludan. Et helt fantastisk kultur- og håndarbejdshistorisk værk. Og hvad blev der egentlig af min gamle idé om gennem souvenirbutikken at tilbyde psykiatriske gør-det-selv-sæt med f.eks hårnålestrikkepinde og sytåd som garn. Og jeg har også haft en knækket ske liggende længe som skulle være en del af et Leonora Christina gør-det-selv-kit. Uge 23: Jeg tog disse notater:
Uge 17: Uge 9: Uge 7: Jeg fik demonstration af slyngning og brikvævning og en meget, meget stærk trang til at anskaffe mig bogen: Flettede bånd og snore af Margrethe Hald. En stilfuld kulturhistorisk orienteret bog om forskellige simple flette- og væveteknikker. Uge 1: Læs om hende her her, her under punktet stensamler og her - luk vinduerne efter brug. Min mormors specialer var, ud over et usædvanligt godt humør, at se muligheder og motiver skjult i genstande - såsom træstubbe og sten, anvendelse af restmaterialer - som stofstumper, garnrester og glasstykker samt alle former for dekoration - fra korsstingsbroderi til fri vævning og porcelænsmaleri. Min mormor havde en grundfæstet og meget sund tillid til egne evner og værkers originalitet. Hendes ubændige trang til at fremstille ting, til altid at have flittige hænder gav hun videre i arv. Modtog uventet og glædeligt med posten fra S.S-J. en CD med mærkværdig og smuk fuglesang vistnok baseret på såvel elektronisk fugl som have- ditto og ikke mindst med referencer til en hæklet urofugl fra uge 49, 2004, siden navngivet Lappa. Man kan lytte til andre af S.S-J. originale mærkværdigheder her og her. 2 0 0 6
Uge 52: Uge 51: Begge dele er vejfund fra Kolding gjort af gavmilde P.F. Se også saks + erindring fra P.F. Uge 45: Uge 43: Uge 42: Indeholder bl.a. utallige sportyper i sne og jord, ædespor, knuste fugleæg og eksempler på fuglegylp i naturlig størrelse - pælseformede ansamlinger af små fuglefjer, avner, knoglerester, småsten, muslingeskaller, kirsebærsten og planterester. Uge 38: Uge 37: Se bare her: www.antik-i.com og listen her www.porcelaensbutikken.dk Ideerne trækker i forskellige retninger: Fra skår formidlet for børn, skårmorfologi - altså en skårenes formlære og historier om mine skårfund til sproglige udredning af udtryk som at klinke skårene. Uge 36: Uge 35: Nu virker nissestøvlerne ret påfaldende set i forhold til forrige uges benproduktion. Hvad betyder det? Hvor er det jeg er på vej hen? Evt. svar kan sendes til benognissestoevler@opsamler.dk Uge 34: Uge 33: Uge 29: Over halvdelen af knapper videregav jeg til niece som nu må betegnes som knappesamler - jvf. Alle småpiger bør samle på knapper. Hos Danmission, som jeg besøgte et par gange, fandt jeg som sædvanlig tøjstykker som kan omdannes til souvenirs (f.eks. en brun tophuse med kvast), stoffer af forskellig art, skumfyld, en syet fugl, tråd osv. Tegnede ansigtet af henholdsvis Linné og Leonora Christina på vatkugler. Sidstnævnte skal straks ind i familieoversigten - hvorfor hun ikke allerede er der er i øvrigt en gåde. Da jeg fandt Jammers minde frem var der æselører på alle de sider, der har relation til hendes sysler. Så arbejdet er genoptaget hermed. Tegnede en serie lamper til malearkssamlingen. Uge 28: Læste den fantastiske beretning om den tidligere kriminalidentifikations historie i Detektivens århundrede 1. Nu må det snart være på tide at få udfoldet det lidt mere. Indtil videre kan man f.eks. læse brevet til Bertillion i Familieoversigten under Systematikere. Foræret kopi af Mester Jakelkrop til niece på 6 som fluks lavede en meget smuk prisesse ud af den af materialer fra mit arbejdsbord. Må meget snart lave ny kopi af jakel-kroppen, da jeg har omdannet en vatkugle til en vellignende kopi af Abbé Pierres hovede og påtænker at kombinere de to. Denne gang vil jeg dog ikke lave kroppen i de originale farver (stærk lysegrøn med lyserøde hænder), men forsøge at ramme de sortbrune vadmelsagtige stoffer han normalt er klædt i - jvf. bogen om ham. Uge 27: Har bl.a. tegnet kludedukkerne fra uge 23. Uge 23: Købte også kroppen til en primitiv mester jakel dukke. Har allerede lavet en kopi. Uge 22: Uge 21: I det hele taget får jeg lyst til at lave mange remedier til småpigers håndarbejde og måske en artikel om husflid og sysselsætning. Uge 20: Uge 19: Uge 16: Uge 11: Usystematisk opregning af forekomster - indkredsning af feltet.
Man er mere end velkommen til at indsende manglende forekomster på pletopsamling@opsamler.dk Indtil videre arbejder jeg med at systematisere feltet, indsamle etymologisk viden og ikke mindst morfologiske beskrivelsesprincipper. Uge 8: Stort antal stofstumper Uge 6: Dagen efter går jeg tur og støder på isstykker med istøbte blade. Men jeg vil ikke mere af den slags! Uge: 2 2 0 0 5
Uge: 50 Dette fund forbinder sig med en opdagelse jeg gjorde for et par dage siden, nemlig at der i den Kretchmer-bog (Medizinische psykologie) jeg længe har haft stående i reolen er et pænt udvalg af psykologiske tests. Udover naturligvis den lille Opstiller (Se under modelbygger i Familieoversigten) kommer jeg til at tænke på en større portion opgaveark jeg fremstillede for et snart et års tid siden og så glemte igen. De havde noget at den samme karakter. De skal måske frem nu. Har skrevet en slags småpigemanual med udgangspunkt i stikordene fra uge 47. Se Småpiger under Udøver.
Uge: 49 Uge: 47 ... At have fået et sæt med en minivæv og garnstumper i en bil på ferie i Frankrig, helt uventet at have fået en strikkelise af sin mor - stadig i kittel efter nattevagt på hospitalet med de to sygeplejerskenåle på kitlens skjortelomme: Den grønne med firkløveret og den røde med slangen. Alle piger skal danne en syklub med deres små veninder. Alle piger skal fantasere om at sy små kaniner og bamser og kludedukker med garnhår og hjemmelavet tøj. Alle piger skal have samlesæt med mange små dele, med farvet snor og blanke dimser, som kan sættes sammen og blive til Mit første perlearmbånd, Mit første smykkeskrin etc. Alle piger skal roses af deres mor og hun skal sige, at nej hvor er du god til at strikke eller sy lige eller sikke nogen fine små sting. Og pigerne skal blive noget så stolte og gøre sig ekstra umage med at lave stingene små og ensartede. Etc.
Uge: 40 Afdeling relateret til kludedukker, tøjdukker etc. Kludedukker til ensomme børn, halvfærdige kludedukker, kludedukker som er børn, voksendukker til børn, kludedukker som er dyr, dyredukker som er børn, tøjdyr, mønstre til såvel kludedukker som tøjdyr, rekonstruktioner af fortidige/glemte kludedukker, bamser etc. (f.eks. den jeg ikke ville have længere, da jeg opdagede, at pelsen var slidt af). Kulturhistoriske artikler om tøjdyrets funktion - fra trøst til pude. Om kramme og savledyr. Dysfunktionelle tøjdyr/kludedukker samt tøjdyr/kludedukker fremstillet til dysfuntionelle. Erindringer om bamser og glemte dyredukker, fantasivenner i tøjform mv. Samt mindebamser og maskotter. Søgning på trøsteartikler, identifikationstekstil mv. Materialeindsamling: lommetørklæder, dynebetræk, flonelsnatkjoler, børnestrømpebukser, frottebadekåber. Der er allerede fremstillet 3 børnedukker i 1:1 - nr.1, og nr.2 og nr.3. Afdeling for kitler og hospitalsudstyr Sæsonrelaterede afdelinger Afdeling for sysselsætning/håndarbejde Afdeling for husholdning og service
Uge: 35 Som nævnt er samlingen vokset hurtigt uden at jeg aktivt har arbejdet for det - derved ligner spamsamlingen lidt min insektsamling (jf. uge 31, 2001)- og i forbindelse med den må jeg tilstå, at jeg befinder mig i et vadested. Efter at være flyttet tættere på jorden, fra fjerde sal til jordplan, er forekomsten af henliggende selvdøde insekter nemlig mildest talt steget eksplosivt.
Uge: 31 Jeg er ved at bygge et nyt arbejdsværelse op. Det nye rum er langt mindre end det forrige. Og dertil ønsker jeg, at det nye rum skal fornemmes mere ryddeligt. Det er en ganske svær opgave - også selvom jeg i mellemtiden har kasseret 18 sække bøger mm. Min metode er komprimering og metodisk stabling. Jeg stabler lagvist til loftet, bruger kasser mv. som mursten og publikationer etc. fylder jeg ind i de sprækkerne, der måtte opstå. Uge: 30 Noget jeg måtte skære kraftigt ned på, var samlingen af tomme album, udklips- og scrapbøger. Jeg har per automatik købt næsten alt hvad jeg er stødt på af den slags. Det var med stor ærgrelse, jeg smed de ubrugte sager ud igen. Tingene blev indkøbt med henblik på fremtidige, potentielle projekter, og de skulle så ikke blive til noget. Når jeg har beklaget mig, har folk sagt, at alt i verden jo er potentielle projekter, hvori de har ret. Men det taler da så vidt jeg kan se ikke for en indskrænkelse af samlingen. I ugens løb modtog jeg uventet hjælp fra en J.C., som skrev følgende: "Jeg har en god ide til løsning af dine pladsproblemer. Hver dag tager du på opdagelse i dine samlinger, med det formål at finde den ting du bedst kan undvære. Når du så har fundet den ting du bedst kan undvære, smider du den ud. Dette fortsætter du med, indtil du kun har en ting tilbage. Når du så sidder tilbage med denne ene ting... kan du jo spekulere over om du nu også kan undvære den. Du kan evt. tælle hvor mange effekter din samling indeholder... på den måde kan du regne ud hvor mange år det vil tage dig at slippe af med hele samlingen. Jeg kender ikke din alder, men forestiller mig at det nok kan nås inden du bliver folkepensionist." Metoden er ikke brugbar, når man skal indskrænke sit materiale betragteligt i løbet af nogle dage. Jeg takker alligevel mange gange for ideen. Har modtaget en CD-ROM med indscannet dokumentation for 88 mærkværdica fra S.S.-J's bogsamling. Jeg takker for det meget interessante materiale, som jeg har nærstuderet. S.J.-J. sender mig endvidere disse smukke ord: 3-7-05 Uge: 28 Uge: 25 Kapitler af særlig interesse: Attrapper (falske silhuetter, sovende figurer etc.), kapitlet om at iagttage andre mennesker (skuffende nok er der ingen remedier nævnt i denne forbindelse) - det er der til gengæld i afsnittet Ting, man tager med, også afsnittet om signalementer virker lovende. Og endelig er der hele to kapitler om Hemmelige skjulesteder, med anvisninger på hvor i klædedragten man kan skjule eksempelvis papir (indsyning i halstørklæder, skjulte lommer etc.). Hemmelige skjulesteder - omend de ikke behøvede at være hemmelige, snarere bare praktiske og diskrete, kunne virkelig være et gyldigt alternativ/supplement til togtursudflugtskassen/kufferten. Selvom omstændighederne i øjeblikket snarere er til afhænding end ind- og opsamling, må jeg bekende at have købt en kasse i dag med op mod 300 paprammer samt blikklemmer til at holde dem sammen. Med hører et særpræget håndværktøj - en duplikator "Bandarette - The Two Stroke Duplicator". Vil du have den? Skriv til duplikatorbortgivning@opsamler.dk. Uge: 24 Man kunne forestille sig, at der både måtte være tekstilmateriale samt værktøj som nåle og hæklenåle. Tegne- samt skriveremedier. Læsestof af såvel skøn- som faglitterært tilsnit. F.eks en helt tynd roman af Nabokov og en artikel om arkæologiske lag. Observationsværktøj - f.eks. kikkert og måske et lille spejl. Lommer til opbevaring af mindre fund, såsom små notater som folk af og til glemmer på sæderne. Vigtigst var det at udflugtskufferten blev komprimeret og let og så ville jeg foretrække, at den var diskret. Uge: 21 Den forestående flytning virker som en kærkommen lejlighed til at få gjort status over samlingerne samt at få bortskaffet det som kan undværes. Jeg vil arbejde med forskellige modeller for bortskaffelse. I øjeblikket tænker jeg f.eks. på en klassisk metode: Nemlig de såkaldte "lykkeposer", hvorved jeg forstår en pose af given størrelse med blandet indhold, hvorpå aftageren ikke har indflydelse. Jeg vendte mig rundt på stolen for at se på indhold til lykkeposerne, men faldt i stedet over en gammel postkort/indbydelsesscrapbog. Nu laver jeg i stedet omslag til glosehæfter. Her 40 minutter senere har jeg frembragt to glosehæfteomslag samt 7 bogmærker. Der er stadig 14 sider tilbage før end jeg kan kassere resterne af scrapbogen og stadig et stykke vej førend der er flytteklart. Vil du have en gammel tavle til at hænge på væggen med plads til kridt? (43x47cm) Er der andet du gerne vil have som du tror jeg har? På det hollandske bogudsalgs sidstedag købte jeg i pose: Vi leker inne, Kraks kort 1969, et par postkort, maskinskrevet vejledning til maskingevær M/62, Hemsöljden 154, nr 5, Norsk husflid, 1984, Damask og drejl i fynsk eje, Ta' fat, løsblade fra frimærkescrapbog, Den frivillige praktiske unddomsskole gennem to år (med fotografiske gengivelser af sirligt snedkererede modeller af Mit Haveværktøj og Mit værelse i mørkt elegant træ), Gæt og grin Gearløs-grublerier med såvel labyrinter som gitterkryds, Pegebog, Søren Nielsens spanskkladdehæfte med gloser og barneklovn, Helgenskrinene i Sct. Knuds i Odense, Aktivitets hovedbrud fra Samlerens gådebøger, Den gamle bys billedbog med fotografier af kristentøj, navneklude og et skomagerværksted blandt mange andre ting samt endelig et portrætfotografi af et ca. 2-årigt drengebarn.
Modtog denne uge en gavmild konvolut fra S.S-J. med spændende sager: Et sammenklipset brev med smuk artsbeskrivelse af den eposiske grønsisken, en CD med betagende, selvfremstillede lydlige værker samt omslaget til og lovning på et vægtigt værk om lettiske tekstil samt et antal klokker. Endvidere takkede S.S-J. for den hæklede, udstoppede urofugl jeg sendte ham uge 49, 2004. Han betegner den: "indsendte lappemåge" og skriver at "- den har skabt behagelig uro blandt vort taksonomiske personale - selv gud har været forbi og undret sig". Lyt til S.S-J's originale mærkværdigheder her og her. Modtog dagen efter endnu en konvolut. Denne gang fra K.L., der som bytte for et tændstiksceneri i farver sendte meget fine sager - se mere om byttehandlen her. I påskeugens løb har jeg både besøgt Kirkens Genbrug i Ringsted og Danmission i Aars. Listen over anskaffelser er lang og inkluderer bl.a. 4 håndsyede æggevarmere i filt med applikation (eskimoer). Æggevarmerne blev samme aften omsyet til en art eskimoiske pudebamser. Et par blå platsokker (der i broderet stand kan danne par med denne halsedisse). Flere par strømpebukser til spædbørn 4 forklæder (til Opsamler "Kitler og servering") Forskellige pude/dynevår Syntetisk vat Rødt miniarkiv i plastic Syede endvidere i ugens løb en lille dukke med ægte hår og nylonstrømpekrop. Syet lillesøster nr.3 af materialer fra Kirkens genbrug samt en trøje fra Souvenirbutikken. Se også de andre 1:1-dukker - nr.1 fra uge 42, 2004 og nr.2 (materialer indkøbt i uge 51, 2004 og færdiggjort i uge 10, 2005). Anskaffet:
Landbokvinden i det 20. århundrede 3 kladdehæfter med påskriften M.G. Jakobsen, Pensionist. Hæfterne kunne oplagt bruges til hverdagsforskning (Idé: evt. i kombination med mappen med konfirmationssange). Fundet på jorden: To hæklenåle og diskoørering. Broderet på kitler samt forklæde (jvf. uge 8), hæklet mv. Færdiggjorte lillesøster nr. 2 - jvf. uge 42, 2004. Fandt på Kirkegårdsvej et langt bændel/bånd som var blevet presset sammen til en organisk og ret interessant form. Den skal syes fast på stivet linned. Fandt på Vasbygade et stk. medtaget formudskåret karton - det er muligvis en art påskepynt. Købte til videresalg i souvenirbutikken - for tekstilets vedkommende i bearbejdet form: Der tegner sig efterhånden et billede af en souvenirbutik med endnu flere afdelinger - f.eks. Kitler og servering og Husflidsafdelingen. Og apropos husflid så hækler jeg en slags aflange tøjdyr af mine mangefarvede garnrester fra uge 50, 2004. Fandt og købte to kitler str. 36. De vil blive sat til salg i butikken sammen med de to jeg havde i forvejen. Købt en stak gamle notesbøger til souvenirbutikken. I et tilfælde får man ovenikøbet en indholds- og projektfortegnelse forærende. Er begyndt at brodere på mine vinterkollektionsindkøb. Har broderet kors, anker og hjerte på blå halsedisse med mønt i snor, en trekløver på en hue, små kors på børnevanter og røde kors på damesokker mv. 2 0 0 4
Igen besøgte jeg Danmissions genbrugsbutik i Aars. Blandt mine indkøb var en spædbarns undertrøje og bukser til en ny 1:1-dukke - se den første kaldet Lillesøster - jvf. uge 42. Obs. Se den færdige dukke i uge 10, 2005. Købte fire fyldige poser med uldgarnsstumper på Frelsens Hær, sandsynligvis beregnet på - eller rester fra - en form for - evt. rya - tæppeproduktion. Modtog ganske uventet og glædeligt med posten en konvolut fra S.S-J med to spændende bøger: Uro, slange og vejrfisk og den svenke bog Grytlappar med en aldeles indtagende gul, hæklet forside. Jeg blev straks inspireret og fik stor lyst til at kvittere med noget hjemmegjort som var ligedele uro og grydelap og da S.S-J både har optrådt som en art fugleimitator samt dyresagkyndig i bredere forstand virkede det passende at hækle en udstoppet uro-fugl. Som man kan forvisse sig om i Uro, slange og vejrfisk, så er uro-fugle en etableret genre. De var i gammel tid ophængt i hus og hjem på lige fod med andre typer af uroer og blev fremstillet af forskellige materialer. Overvejer nu en pendant til souvenirbutikken som skulle være en udlejningsforretning. Udover dyrefigurer skulle man f.eks. kunne leje hobby/håndarbejds-bøger, så man således kunne leje en hobby. Forslag til udlejningsforretningen modtages på udlejning@opsamler.dk Forbereder en art vinterkollektion til souvenirbutikken bestående af gennem lang tid indsamlede huer, vanter, halsedisser mv. Samt en særlig dukketøjsafdeling - jf. indkøbene fra uge 42. Besøgte igen Danmissionsbutikken i Aars - denne gang af 3 omgange. Hjembragte:En rød dukketrøje Af de 4 sidstnævnte køb lavede jeg i samarbejde med min 3-årige søn og 4-årige niece en hemmelig, hovedløs 1:1-dukke kaldet Lillesøster. Fundet i Rebild bakker: En v-sten - jf. Bogstavsten.Souvenirfremstilling: Har fremstillet 27 nøgleringe med fundne småting samt klargjort yderligere 20. Se nøgleringene. Har tømt det bagerste rum i min taske: Ang. bestillingsopgaver Det kan jeg sige helt klart. Min tekniske plasstøbningskunnen rækker ikke til bestillingsopgaver. Arbejder på en serie bogmærker lavet af fundne bibelsider med påtegnede notater, udråb og understregninger. xxx Fået Saglig registrant forærende - også kaldet 'det grønne registrant'. Den er mildt sagt meget inspirerende og særlig i forhold til det projekt jeg arbejder på for tiden: En disposition til en stort anlagt artikel og indlejret klassifikationssystem om Rum og boliger som man finder. Købt inspirerende engelsk-øvelseshæfte. Med udfyldningsopgaver og simple spørgsmål med overraskende dybde. Påtænker at konstruere egne udfyldningsopgaver snarligt. Fandt og købte hele to spil til det kommende souvenirbutiksafsnit med forfatter-remedier. Det drejer sig om Mini Mind Mover 3 - the Word Game of Skill and Detection. Og et spil Letra-Mix komplet med 13 terninger, raflebæger i plast og timeglas. Fandt og købte dertil to stk. æsker med farvede træstykker til placering i rammer dvs. en slags mosaikstiftleg, der i høj grad minder om de primitive pixeltegnemaskiner i Hvad skal jeg lave. Wooden Picture Pegs - Peinture de Cheville en Bois er teksten på den ene æske. Inspireret af de mange nåle og fagemblemer på Sygeplejeskehistorisk Museum (se uge 15) planlægger jeg at brodere en række personlige fagemblemer, som jeg agter at bære på mit tøj. Jeg har indtil videre lavet prøver på affaldsopsamleren, røde kors m.fl. Besøgte Dansk Sygeplejehistorisk Museum, som jeg kan anbefale på det varmeste. Har den fineste samling af hvidt stivet linned og sirlige uniformer, sygeplejerskenåle og andre interessante genstande - porcelænsstel fra de Statens Sindssyge anstalter mærket med lyseblåt SS, sygeplejerskers håndarbejder osv. Har aflagt Dan Missionsbutikken i Aars endnu et besøg. Måtte også denne gang forundres over det rige udbud. Jeg købte bl.a.:
Har opkøbt en del af en samling af mininotespapir fra dekorative blokke. Samlingen er med stor sandsynlighed skabt af en yngre pige, som er blevet ældre og af den grund har den mistet sin værdi. Arkene er arkiveret i plastlommer. Arbejder med en lille illustreret publikation om sammensatte ord med 'klokke'. Altså f.eks. klokkestreng, klokkeblomst og karpaterklokke. Se skitse. Har modtaget - og takket for - værket Hovedstadens grønne kiler fra en venlig bruger. Har bl.a. købt Danmarks Statistiske Årbog, 1983 og Verdens Litteraturen Hvem-Skrev-Hvad til brug for arbejdet med skrivemaskinerne.Har renset bogen Fugle, færdigheder, flugt og fart for fuglevinger. Se også projektet Bortfjernelse. Lavede et lille gult National Geographic-teater som en gave til N.K-C. Købte et værk om Frelsens hærs historie, Historien om en hær, med forord af fru statsminister Viggo Kampman. Forbereder nu et specielt Frelsens hær-teater med personage fra bogen. 2 0 0 3
Opsamlet servietobjekt fremstillet ubevidst af ældre familiemedlem. Har i ugens løb fremstillet et handskebroderi, perforeret og broderet opsamlerfigurer på små kort, broderet en ny rød, aflang pose. Samt forfattet/tegnet en historie om vejfund - til aktivitetsafdelingen forståes. Købte bl.a. i den velassorterede Ydre Missions genbrug på hovedgaden i Aars:
Jeg har syet en lille pose ud af ærmet på en gammel trøje. Overvejer en hel sektion til souvenirbutikken, som skulle hedde: Mit gamle tøj omdannet. Jeg har gjort spæde forsøg udi pop-up teknikken. Købte bl.a. i genbrugsforretninger i Århus:Elementær lærebog i Rorschach-testning, som jeg har forventning om vil føre noget interessant med sig. Af tidligere projekter med berøring til feltet kan nævnes: De små økonomi-Rorschachtavler i lommestørrelse og kategorien pletter/hvidt på jorden. Klumpe-Dumpe Det bedste for børn Al slags sjov: Klippe-sjov, Lege-sjov, Male-sjov, Tegne-sjov. Til stor inspiration for aktivitetsafdelingen. To bøger om sove- og tøjdyrssyning samt en om syning og klip i klude. Købt to meget hjemmegjorte dukker af på et loppemarked i gården. Den tredje, som jeg fik med i købet, måtte undersøges nærmere.Se også dukkekonstruktionsafdækning uge 31, 2003 Har færdiggjort mit sygeplejersketeater, som blev påbegyndt i uge 48, 2001. Se også projektet Teatrum Mundi - verden i pap. Købt i Rosengården genbrug: 2 stk. forklæder i linned samt 3 små danske flag til påsyning. Købt i Frelsens hær: En folkloristisk dukke i syntetisk, primitivt tilvirket tøj. Jeg skar tøjet af den for at blotlægge den herligt primitive konstruktion. Købte bl.a. i den velassorterede Ydre Missions genbrug på hovedgaden i Aars:
Købt på Fanø: En meget inspirende, hårdt medtaget navneklud i ramme. Syet af Johanne S?ofte Olsen i 1954. Købt: 5 inspirerende male/billedopgavebøger til førskolebrug for søndagsskolebørn. Opgaverne ligner de klassiske, blot omplantet til en meget gennemført bibelsk ramme: Find de to spedalske, som er helt ens. Mal Josefs kjortel etc.
De nedenfor omtalte løsark er nu tilgængelige på Male- og aktivitets ark. På et marked i weekenden købte jeg en pose med Merino-uld, et lille gult, plastic kamera med fire billeder i samt et optrækkeligt rensdyr, som dog ikke virker.Rensdyret skal portrætteres til malearksamlingen Dyrefigurer. Arbejder på løsark til en slags aktivitetsbog som besøgende kan printe ud og kaste sig over. Købte 10 gamle numre af National Geographic for at skære alle billeder af mennesker, der graver i jorden, opsamler, ser i mikroskoper og forstørrelsesglas etc. ud. De skal klistres ind i et ældre album, som er fyldt med ark med tematiserede samlinger af den slags undersøgende mennesker. XXX Har researchet løseligt til en artikel om opsamleri. En søgning gav nogle interessante udpluk som godt kunne omformes til noget interessant:"Der må ikke være syninger og samlinger, der opsamler snavs." "Keeperen er en lille klokkeformet kop, som indføres i skeden og opsamler menstruationsblodet." "Falun opsamler automatisk energi fra universet ved dets rotation" "En antenne opsamler den udstrålede effekt fra et absolut sort legeme" "Store bassiner under jorden opsamler spildevandet" "En papirpose opsamler støvet" "den vokser til gennem tiden og opsamler uvidenhed, mens den spiller det spil, som Dr. Kakode kalder party, altså fest" Der er et fint element af automatik og passivitet i disse citater. At være åndsbeslægtet med en papirpose, en antenne, en klokkeformet kop og et bassin som noget bare falder ned i. Det har sin skønhed. 2 0 0 2
Taskeudtømning i anledning af det forestående årsskifte. Min dametaskes baglomme er mit opsamlerrum og det faldt mig forleden ind, at jeg burde tømme det og opgøre mine fundne rigdomme: Et knækket perlepladehjerte Arbejder nu også på et memory-spil Arbejder nu også på et hæfte med kvindelig påklædningsfigur, som skal kunne printes ud direkte her fra sitet. I henhold til erkendelsen i uge 32 er produktionen af publikumsrettede tilbud udvidet med en serie af malebøger med navnet Ting i verden. Ud over at give barnet en tids fordybelse med farvelægning er det tanken, at serien skal gøre barnet fortroligt med tingverdenen. Serien er planlagt til at omfatte kategorierne: Ting i hjemmet, Plastik-ting, Tabte ting, Fundne ting, Gamle damers ting, Defekt smålegetøj, Dyrefigurer og Hængsler og håndtag mm. Har set i øjnene at sitet mangler tilbud til de besøgende. Har derfor påbegyndt en produktion af masker i første omgang. Det er tanken at den besøgende kan printe de ønskede masker ud til eget brug. Se det foreløbige udvalg.Købte en gammel husholdningstændstiksæske uden låg. Den var fyldt med små kvadrater udskåret af cigarkassetræ. To dage senere købte jeg drevet af en ubændig og irrationel drift en såkaldt hobbytræbrændekolbe. Jeg købte den uden den mindste tanke på de små træstykker, så tilfredsstillelsen var total da det gik op for mig, at den skulte plan måtte have været ibrænding af motiver i cigarkassetræstumperne. Brændte samme aften nogle og tyve motiver.Fandt på en og samme dag to brillestel på afsfalten. Et barnestel og et solbrillestel (nr. 21 og 22). I begge tilfælde var brillestængerne revet af, men lå i nærheden. For barnestellets vedkommende måtte jeg to gange standse op og vende min cykel med møje og besvær for at sikre mig dels en stang og del et lille ovalt plasticglas. Det må være sæson for brilletab. Har skitseret en planche over mine tabte brillestel. Dem omfatter 19 dele. Planchen skal skæres i linoleum. Fandt del nummer 20 sidst på ugen. Et forvredent sort plasticstel uden glas. Fandt to brillestænger i metal og et knust hjertebrillepigestel i lyserødt plast. De skal ned i plasticposen til de andre.Jeg har et rum i min dametaske til jordfundene sager. I denne uge dumpede jeg et blad til en skalpel derned. Jeg fandt det i den tørre jord i rabatten på hjørnet af Peder Lykkes vej og Tingvej. Hvem er det, der går og taber skalpelblade der? Der er noget ved skalpeller, som slet ikke er til at stå for. Et præcisions- og undersøgelsinstrument. Jeg har ryddet en plads til skalpelbladet på den instrumentplanche, jeg arbejder på i øjeblikket. En uge i Sydhavnen har inspireret mig. Intetsteds er grøftekanterne så tingsrigholdige. En dag, når lejligheden byder sig, vil jeg tage på udflugt til Sydhavnen igen, med beskyttelseshandsker og en stor indsamlingspose og jeg vil samle mig henkastet plast til at sy et kæmpe, transparent forhæng af. Jeg har i denne uge adskillige gange passeret et lille tissehus i nærheden. Jeg har hæftet mig ved de små figurer på dørene og har nu fostret en plan om en målrettet indsamling af frottager af den slags mænd og damer.XXXXX 2 0 0 1
XXXXX Gået i gang med et nyt teater - denne gang er det en slags sygeplejerske/hjælper/røde-kors-teater. Jeg bruger emballagen fra et gammelt letra-mix spil. Fandt et pasfotoansigt og et iturevet brev foran en gadedør på Kastrupvej. Karakteristisk for den håndskrevne skrift er at prikkerne over i'erne er små, sirlige formskriftshjerter. Arbejder med at lægge brevet som et puslespil. Den første fødselsdagsgave fra min søn - et marcipanbrød og en sommerfugl mellem to stykker glas. Påbegyndt journal med pressede fund - indtil videre et par flade blomster, lidt uldgarn, små fuglefjer samt presset hundehår. Påbegyndt arbejdet med at sy min første udflugts/udrykningstaske. Den er i pocketbogsformat og materialet er hvidt linned. Den skal indeholde tape, skalpel, reagensglas til opbevaring af fund, klemmer til fastholdelse af papir, snor, tændstiksæske, sikkerhedsnåle mm. Købt en luplampe - en stor lup med indbygget lys på en arkitektlampefod. Et nyt teater - denne gang en krigsskueplads. Har syslet med at lave en ny form for miniature tableauer til Theatrum Mundi - udgangspunktet er tændstikæsker. Så ved to forskellige lejligheder en sommmerfugl, som var faldet til jorden. Da jeg vendte tilbage for at samle dem op var de angiveligt blæst væk. Fandt tre selvdøde insekter til herbariet i en vindueskarm i Hvidovre. Erhvervede en lille dukkesamling for et symbolsk beløb.Dødfundne insekter eller dele af samme synes at have været denne uges ledemotiv. Fandt indtil flere bevingede dyr og er ved at opbygge en slags insekt-herbarium. Besøgte Jagt- og Skovbrugsmuseet. Blev specielt betaget af planchen med sølvmågegylp bestående af plastic, snor og elastikker fra danske lossepladser samt det siamesiske dyrefoster i sprit. Det én uge gamle objekt (jvf. uge 29). Købte et primitivt forarbejdet objekt. Fugle synes at have været ugens ledemotiv. Stødte i ugens løb på 4 døde fugle og fandt tre messingspurve. Mon ikke det betyder, at det er ved at være på tide at komme i gang med kategorien 'Dødt på jorden'? Jvf. i øvrigt også uge 22.Fandt endvidere en y-sten og det mindede mig om at jeg faktisk også fandt en tankestregssten for et par uger siden. Stenene vil inden længe blive tilføjet 2.1 Bogstavsten i Hvad, der ligger på jorden. Fandt hos Frelsens hær endnu en lille dame, denne gang med tylskørtet intakt (jvf. brev til plasticdame). Vidtspændende engagementer - fra spillende smykkeskrin til plasticsamovar. Traf på kirkegården: Pige med død fugl. Havde det held ved ugens begyndelse på jorden at finde en tankevækkende stump af et snapshot. Søndag fandt jeg ved et lykketræf en underkategori til Ansigter på jorden, - nærmere bestemt snesevis maskinmester-ansigter i ovale rammer på hvide ark i et buskads omkring en birkestamme ved det gamle banelegeme ikke langt fra stranden. XXXammer ammer ammer XXX Fødsel. 2 uger til forventet nedkomst. 3 uger til forventet nedkomst. 2 0 0 0
xxx Søndag. Fandt endnu en stor håndfuld bogstaver, tal mm. Jvf. uge 35. Besøg i provinsen. Anskaffede et Peter Pan eventyr-teater af ældre dato samt hvidt linned og at stykke rød flagdug. Søndag, Fandt bogstaver, tal mm.:To stjerner og tre kors. Et & og et y, syv t'er, otte nitaller, to f'er, et H. Fire R'er, tre a'er (to store og et lille), tre d'er, ni ettaller. Jvf. evt. uge 42, 1999: Skuffen med brændte ting og tænder (samt jordfundne bogstaver, tal mm.). Planlagt og igangsat en produktion af omdannede tændstikæsker.Jeg påklistrer æskerne små firkantede billeder som jeg klipper ud fra ark med formindskede s/h-fotokopier af gamle farvefotografier. Mere information om tændstikæsker? Jvf. projektet Stumper i klodser.Fandt et enkelt brilleglas i vejkanten. XX
Opsøgte tillige i den forbindelse langdyssen Troldkirken, som ifølge Q er det centrum, hvorfra alle linjer udgår. Det er tanken på længere sigt at inkorporere Q's projekt i Nye stjernebilleder. Fandt og dokumenterede et fiskelig i vandkanten (samler på døde dyr). Se fisken skvulpe i Omorganiseringer, V. Vand. Besøgte Sct.Hans Hospitals Museum. Havde forberedt mig ved at studere 'ST. Hans Hospital, 1816 - 1916', (jubilæumsskrift udgivet i 1916), anskaffet i uge 5, 2000. Med ledsager i Zoologisk have. Rettede interessen mod de kunstige anlæg i håb om at finde inspiration til Theatrum Mundi. Havde det held at finde Nordisk Kriminologi, bind I.Uge 24: XX Fandt et tomt album, en stofindbunden, broderiudsmykket kassebog, hvor kun de første sider er beskrevne, en næsten tom Mit barn-bog (tog den pga. de to små, fastklæbede hårlokker), x-antal indbundne Vor viden-hæfter (og jeg som troede jeg havde dem alle), endnu et eksemplar af 'Naturfolkenes liv - populær Etnografi' (1898) med de fineste stik af ildlændere, primitive med store objekter i læberne, skrumpehoveder etc. Uge 22: Fandt en hob interessante bøger. Blandt andet (troede dårligt på mit held) to værker af Ernst Kretschmer: Geniale Menschen (mit einer Portätsammlung, 1958, og 'Medizinische psykologie' - desværre var 'Körperbau und Charakter' intet sted at se. Dertil 230 sider om dyrespor, et par bøger om ekstatisk sindssygdom/besættelse, en om drømmeeksperimenter - samt en om handicaphistorie - herunder en artikel om autismens idéhistorie. Ingen anden sygdom er så interessant som autisme. Fandt et meget smukt, slebent glas. Det forstørrer fint, men jeg tror det er et brændglas. Fandt også en atypisk klokkestreng - nemlig en 'lejligheds'klokkestreng - fremstillet til Ester og Elifs guldbryllup (tre små hestesko af gyldent metal var fastgjort i stoffet - det har jeg ikke set tidligere), samt en tom udklipsbog. Uge 19: Fremstillede 2 s/h-billeder af handsketæppet. (Et af retsiden, et af vrangsiden). Meningen var, at jeg ville signere fotografierne (Samler), og dernæst sende dem samt et følgebrev til de danske hittegodskontorer. Følgebrevet skulle gøre det klart, at fotografierne var en gave, samt at det ville glæde mig, hvis de blev hængt op på et for borgerne synligt sted. Af forskellige årsager (bl.a. kopiernes tvivlsomme kvalitet) er sagen blevet henlagt på ubestemt tid. Fandt i Blå Kors Nordisk Kriminalreportage fra 1984, som blandt meget andet indeholder et tilfældighedsstilleben af mindst 20 udstoppede fugle stuvet sammen til fotografering på et bord foran omtrent 100 mapper med sagsakter. Det særprægede billede dokumenterer en sag om en norsk krybskytte og en dansk uautoriseret konservator, som leverede fugle til fanatiske samlere. I konservatorens dybfryser (fotografisk dokumenteret) fandt man 94 totalfredede fugle, samt i et af hans værelser endvidere 55 allerede udstoppede, ligeledes totalfredede fugle.xxx Uge 10: TegntagningsprojektetUge 9: Arbejdet intenst på den meget snarlige opsendelse af et nyt projekt - det såkaldte 'tegntagningsprojekt'. Det vil blive placeret under indholdsfortegnelsens hvilende punkt: Nye stjernebilleder, da det er et udpræget forbindelsesprojekt. Uden at røbe for meget kan jeg sige, at det alene på denne side trækker linjer til uge 8's antropologiske bogindkøb, til uge 5's fund 'ST.Hospital', til 'Spiritismens grundlag i belysning af den psykiske forskning' fra uge 48, til besøget på Politihistorisk museum som anført i uge 46 og endelig til sømslåningen i uge 45 (et ganske uhyggeligt sammentræf forøvrigt).12 værker anskaffet. Bl.a. Et hæfte, 'Les eskimo d'Angmassalik, fra serien L'antropologie. Indeholder eskimologiske kropsmål samt to plancher med henholdsvis mandlige og kvindelige ekimoer fotograferet en face og i profil. Hæftet forbinder sig fint med bogen 'Practical Make-up for the Stage', hvis emne som titlen antyder er teatersminke. Denne bog har et velvoksent, eksemplarisk illustreret afsnit om 'racial types'. Eskimoen er dog ikke repræsenteret. En indbunden samling af 'Børnenes ugeblad (Mit Blad)', som lapper over mange af mine interesser. Der er eksempelvis en anvisninger på, hvordan man laver sit eget billedlotteri (en gammel drøm). Derudover en fascinerende historie om en lille dreng som må vide, hvordan ting fungerer og derfor gentagende gange, på trods af farens forbud, åbner sit lommeur og pirker i urværket med nåle og sakse. Uge 5: Købte værket, 'ST. Hans Hospital, 1816 - 1916', et jubilæumsskrift udgivet i 1916. Emnet 'sysselsætning' berøres til min store ærgelse kun sporadisk - dog er der på side 77 et fotografi med titlen Ved Haandarbejdet. Den sag vil blive fulgt op. xxx Fandt en regnvåd udgave af 'Andrées polarfærd, 1897' fra 30'erne vistnok. En uhørt smuk bog om en uhørt mærkværdig hændelse. 3 mænd tager på polarfærd i luftballon af kinesisk silkestof, italiensk hamp, flettet pil og spanskrør medbringende proviant til tre en halv måned i dåser af tynde kobberplader, samt endvidere 12 flydebøjer til nedkastning af meddelelser og 36 brevduer i små, særligt indrettede kurve. 3 dage senere efter opstigningen må de forlade ballonen og omtrent tre måneder efter dør de sidste to på Hvideø efter en opslidende vandring over drivisen i utilstrækkelig påklædning. Først 33 år senere opdages dødslejren ved et tilfælde af en norsk videnskabelig ekspediton. Udover siderne med fotografiet af den udstoppede brevdue og de små pakker med jordprøver er listen over fundene fra lejren det fineste i bogen. 1 9 9 9
Modtog med stor glæde en pincet-lup. XXX XXX Arbejdet på at bygge en værdig scene til verdensudstillingen. Anskaffelser: Uge 47: Havde den lykke at få foræret et toarmet instrument med lup. Denne ganske primitive, men overordentlig anvendelige 'lille hjælper' vil lette arbejdet med at forstørre og fotografere på samme tid i anseelig grad. Anskaffelser: Uge 46: Besøgte Politihistorisk Museum. Politihistorien er præget af en udsøgt æstetik: Øreaftryk i lille glaskasse, store album og plancher med sirligt opsatte identifikationsfotografier af lommetyve, brødstjælere, prostituerede og røvere, de enkle og smukke instrumenter til hovedmåling, deres værktøj i det hele taget - i løsvægt eller på deres plads i udrykningskufferterne. Uge 45: Har banket 40 søm i væggen og hængt en genstand på hvert. Vertikal orientering er, følte jeg, så langt mere tilfredsstillende end opbevaring i lukkede kasser. Idealet er at have udsyn over hele samlingen fra drejestolen. XXX XXX En spredt, men sine steder mere dyberegående oprydning i sagerne har medført at ældre lag og dermed glemte ting er kommet op til overfladen. Af mærkbar betydning for Illustrerede beretninger bliver det faktum, at jeg har brugt ugen på at sortere og sætte løsark i mapperne. Det har ansporet mig til at gå i gang med at lægge mapperne - eller snarere - kategorierne ind på siden. Har dertil bl.a. anskaffet mig et ekstra eksemplar af Dyr og Mennesker (1911) af Carl Hagenbeck. Dyrehandleren, som efter eget udsagn i 1874 opfandt ideen om antropologisk-zoologiske udstillinger og trak tusindevis nysgerrige til de zoologiske have for at betragte lapper, nubiere, somalier, kalmukere, hottentotter m.fl. lave mad og brystdie deres børn. Har bl.a. kigget ind af vinduer og sorteret udklip. Uge 39: xxx Tirsdag: Faldt over endnu en krydsogtværsordbog samt en præparators strøtanker. Sidstnævnte mindede mig om min plan om at omorganisere præparator Hannsons levnedsløb (Sydpolen år 1900). Af større potentiel vigtighed er dog, at jeg på vejen hjem tilfældigvis kom forbi Københavns Bymuseum og følte mig nødsaget til at bremse kraftigt op ved synet af modelbyen foran museet. Jeg gennemløb museet og følte en vækkelse ved synet af de mange modeller, kukkassen i kælderen, samt de illusionistiske relieffer.
Theatrum Mundi - Verden i pap fik i den anledning tilført et større antal helfigursportætter og et par skødehunde, som dog endnu ikke er at finde her på stedet. Tirsdag havde jeg det held at finde tre bøger om arkivvæsen: Vejledning i Arkivheuristik, Arkivdannelse og Journalsystem og Kassation og bevaring af arkivalier. Søndag anskaffede jeg mig det firkantede forstørrelsesglas, jeg så længe har cirklet omkring, samt to interessante bøger. |