Souvenier - opsamlet!
Af: Pernille Fisker
Zoologisk museum i København havde en souvenierbod.
Skaller fra de dybeste
have - hajtænder - koraller og intet mindre end en harepote til at bære i en lædersnor om halsen.
Mit 8-årige pigehjerte bankede for en lædersnor med pote... min mor sagde nej -
min far sagde nej og jeg surmulede hele bilvejen hjem.
Vi boede tæt på skoven og jeg gik tit der alene. Ledte efter huler - blomster
- fandt fuglereder og indhold.
På en skrå kant fandt jeg hvad jeg drømte om.
Et smukt brun&orange farvet egern, med livet ladt i naturen.
Absolut!
Mine tanker fik sammenhæng - harepoter og lædersnore hængte over mig som
tændte lys og jeg strøg over markerne - hjem - for at hente den største saks...
Tilbage ved skrænten - med saksen i den ene hånd og egernpoten i den anden - et resolut klip!
Jeg glemmer aldrig det syn der mødte mig der - ét af hvide levende orme
- omkranset af egernfarvet pels.
Pernille Fisker 2006