Jeg har gradvist erkendt, at fiksering er et kerneproblem. Forleden flød bægeret så over.

Jeg ledte efter nogle gamle fotografier og finder dem under sofaen - indsyet i nogle store, uhåndterlige Prøvebilleder. Meget uheldigt.
  Prøvebillederne består af en mængde fotografier, prøver som færdige billeder, syet sammen som et kludetæppe, dvs. overlappende hinanden. Jeg forbandede disse billeder, som umuliggjorde mit forehavende - de fotografier jeg ville have lagt ind i en ny sammenhæng var syet fast i en gammel.

Men hvorfor lavede jeg disse 'prøvebilleder' i sin tid?