Montesorri I
Og mine søgninger på formdiskrimination fører til Maria Montesorri og børn fra begyndelsen af forrige århundrede, der sidder på gulvet og arbejder med små selvkontrollerende opgaver i form af klodser, brikker og kort.
En del af de pædagogiske Montesorri-materialer ligner de plancher jeg har fremstillet i forbindelse med formlærer og terminologi og det er jo faktisk dem. For Montesorris børn arbejder netop med at lære at kende og kunne skelne mellem former.
Jeg finder fotografier af børn, der koncentreret undersøger og arbejder med de geometriske primærformer. Som beføler og flytter rundt på store bogstaver, vejer små vægte i hænderne med bind for øjnene og lægger puslespil med de botaniske bladformer. Og alt er renset for andet end grundlæggende former og sanser - ingen forstyrrende stimuli, ingen uorden.