|
Dysmorfisme Betegnelsen dysmorfisme er naturlivis afledt af dysmorf. Med dysmorfisme-begrebet bevæger vi os fra den objektive dom over i den subjetive vurdering og fra det rent naturvidenskabelige område ind på det æstetiske felt. Begrebet blev introduceret af patologen C.F. Salomonsen i 1919. Han skrev værket De nye kunstretninger og smitsomme sindssygdomme ud fra en antagelse om, at de moderne kunstnere var ramt af en særlig kollektiv sindssygdom, der gav sig udslag i de dysmorfe former i deres værker. Forvredne menneskefigurer i kubistiske opstillinger kunne være eksempel på disse sygelige former, som tydeligvis var mere beslægtet med sindssyge, primitive og børns arbejder end med traditionel civiliceret, naturalistisk kunst. Salomonsen sluttede altså fra de anormale former i billederne til kunstnernes psyker. Men, kan man indvende, valget af de dysmorfe former, var et bevidst valgt. En fravælgen af det normale. Anderledes forholder det sig, antager jeg, med de psykiatriske patienter, som ikke tragter efter det dysmorfe, men hvor det opstår pga. anderledes og springende tankegang og den ikke-skolede baggrund. |