Pletfri og uplettet

Man taler om, at man kan være pletfri - et pletfrit vinduesglas, en pletfri karriere, en pletfri moral. Gennem endelsen fri bliver det helt tydeligt at fravær af plet er positivt ladet - som i smertefri, fejlfri og smittefri.

Det er en frihed fra noget uønsket og ikke et problemfyldt fravær af noget nødvendigt, som i ord som vandmangel, vitaminmangel og pengemangel. Ordet pletmangel eksisterer ikke.

En mere neutral variant af pletfravær findes i ordet uplettet. Uplettet kan optræde værdineutralt og konstaterende som i tilfældet uplettet mariehøne. Det er et faktum, at den ikke har pletter - og pletten er hverken forbundet med positive eller negative medbetydninger. Tusindvis af dyre og plantearter er karakteriseret ved at have pletter af den ene eller anden slags. Den objektive plet kunne vi kalde det, løsrevet fra værdibetragtninger.

Formen uplettet optræder dog som pletfri-formen også i forbindelse med positivt ladet fravær. ODS anfører som billedlig betydningsvariant af uplettet: "ikke plettet af vanære, moralske lyder olgn." Pletten er altså i disse sammenhænge metafor for endog ret betydelige fejl, som kan være diskvalificerende. Man taler f.eks. om en plettet straffeattest i modsætning til en ren. Forfølger man ordene og deres forbindelserne videre endnu vil man opdage, at pletmetaforen er indvævet i et større kulturelt modsætningskompleks. Det skal vi se nærmere på i det følgende.