Pletter fra kropsvæsker og udsondringer

Den sidste pletkategori er pletterne, der stammer fra kropsvæsker og udsondringer. Det giver sig selv, at der et overlap mellem denne kategori og den forrige, da fødevarer og kropsvæske i mange tilfælde vil blande sig. Her er det dog den rene form, der vil blive behandlet. Det drejer sig f.eks. om pletter fra savl, modermælk, gylp, opkast, snot, sekret, sæd, blod, menstruationsblod, urin og afføring.

Det er indlysende, at det er de samme faktorer, der er på spil inden for denne kategori. Det handler om beherskelse af kroppens basale funktioner, hvoraf flere af dem oven i købet er forbundet med tabu. Kroppens affaldsstoffer og udsondringer i det hele er en meget privat sag.
Vandladningen er ikke nær så tabuiseret som afføring, dog vil det stadig i langt de fleste fora, der samler over 5 mennesker være langt mere acceptabelt at udtrykke trang til at indtage vand end trang til at lade det. Og kun i få fora vil det være acceptabelt at udtrykke trang til at have afføring.

Rådneaspektet er ligeledes en faktor i denne kategori hvad modermælken angår, men ellers er det i høj grad lugtaspektet, der er på færde fra begyndelsen. Lugtgenen ved afføring kan være så intens, at åndedrætsfunktionen på det nærmeste sættes ud af kraft. Lugten af opkast har omtrent samme virkning. Urinlugt er mindre kraftfuld, men til gengæld decideret socialt stigmatiserende, hvis den er en fast følgesvend, hvad den vitterlig er i forbindelse med nogle grupper af ældre, af hjemløse og misrøgtede børn. Helt parallelt med forebyggelsen inden for forrige kategori, forsøger man også indenfor dette område at afhjælper problemerne før de opstår. Voksenbleen er et godt eksempel på dette, som parallelt med den førnævnte hagesmæk kan opfattes ydmygende.

Det er interessant at iagttage, hvordan denne kategoris tabuiserethed, kan have indvirkning på opfattelsen af pletter af alle typer, der er placeret i nærheden af de områder hvor disse kropslige pletter normalt befinder sig.

Man kan tegne cirkler med centrum i hver af kropsåbninger/afsondringsstederne med en radius på omkring 3 centimeter ikke ulig de vaskevejledninger man kan se ophængt på plancher i svømmehaller.
Pletter med placering inden for cirklen vil næsten per automatik associeres med denne pletgruppe, og det selvom plettens farve skulle afvige fra den mistænkte kropsvæske. Samtidig vil pletten sætte fokus på kropdelen- eller åbningen i cirklens centrum og det kan virke upassende og forstyrrende på eventuel kommunikation i mange situationer.

Vi kan altså ikke særligt overraskende konkludere, at de konkrete pletter sjældent er velkomne. Den negative vurdering af pletten afspejler sig også i sproget, når man ser nærmere på de pletter som ikke er der så at sige.