Pletter fra fødevarer

Fødevarepletterne er pletter af materiale til kropslig indtagelse og omspænder dermed hele spektret fra kærnemælk til remoulade, jordbærgrød, brun sovs, gullasch etc. Materialet er forgængeligt og kan i princippet gå i forrådnelse eller forsure og udvikle ubehagelig lugt. I de fleste tilfælde vil pletterne dog blot tørre ind og overfladen vil kunne skrabes af, når det gælder tykkere materialer - f.eks. grynede eller klumpede konsistenser.

Det er klart, at det man kunne kalde rådneaspektet spiller ind og farver vores oplevelse af fødevarepletterne negativt. De vil ofte opleves mere ulækre end de måske egentlig er.

Man vil kunne opleve, at fødevarepletter kan influere kraftigt på et menneskes fremtræden, ja, de vil i nogle tilfælde kunne underminere såvel bærerens selvsikkerhed som autoritet. Det skyldes, at pletten sladrer om manglende kontrol i forhold til de legemlige funktioner. Pletten vidner om, at det ikke er lykkedes at koordinere håndens bevægelser med mundens, at det ikke er lykkedes at holde munden lukket under et spontant host eller grin og lignende. En anden forklaring er, at plettet tøj kan vidne om sjælden tøjvask, der som bekendt udover at være forbundet med lugtgener kan være en markør for social udsathed.

Småbørn er sædvanligvis meget fødevareplettede, hvilket de naturligvis automatisk tilgives, da de ikke forventes at have en velfungerende motorisk planlægning. Rådne- og lugtaspektet og det deraf følgende ubehag er dog ikke mindre virksomt i forhold til denne gruppe. Om end man finder pletternes tilstedeværelse naturlig, vil man i mange tilfælde konfronteret med det fødevareplettede barn føle en instinktiv, kropslig væmmelse. I forbindelse med småbarnet er det også relevant at nævne de pletter som barnet afsætter på de nærmeste pårørende. Disse pletter vil af omgivelserne i langt de fleste tilfælde kunne opfattes som var de afsat af bæreren selv og derfor kunne få de førnævnte ganske alvorlige følgevirkninger i forhold til anseelse og selvopfattelse.

Fysisk udviklingshæmmede og svækkede gamle kan ligeledes have store problemer med finmotorik og muskelkoordinering under spisning med stor pletproduktion til følge. Her vil ubehaget hos beskueren, om end mindst lige så uberettiget som hos småbarnet, efter al sandsynlighed være endnu større. Ofte udstyres disse grupper med pletopfangende hjælpemidler såsom store papirservietter, hagesmække og hele forklæder i fugtafvisende materialer. Disse foranstaltninger vil nok forhindre pletterne i at afsættes på hverdagstøjet samt lette den efterfølgende oprydning, men de vil samtidig kunne opleves ydmygende, da de netop sætter fokus på halvvejs tabuiserede manglende mestren af basale kropslige funktioner.