Til index

Pletfjernelse

I reklamerne har vi gennem mange år set husmødrene arbejde med pletbekæmpelse. De sidste mange år har produktet pletfjerner været på markedet, en højkoncentreret væske som kan få de mest genstridige pletter til at gå af i vask. De fleste vaskemidler har også en forbrugerpletservice, hvor kyndige mennesker rådgiver om alt fra kaffe- til græspletter.

Vaskemiddelbranchen lever af bekæmpelsen af pletter og smuds. Og har som sådan også været medvirkede til at skabe husmoderidealet om skinnede uplettet renhed. Men modsat Vorherre, politi samt retsvæsen prædiker vaskmiddelproducenterne ikke for pletafholdenhed. Husmoderen skal ikke lære sine børn at undgå snavs. Omo siger, at "Omo siger snavs er godt". Idealet er snavsede børn som er sunde, udelegende børn, der hver dag bliver tryllet rene.

På trods af det tidligere nævnte citat "Om du så vasker dig med sæbe og ødsler med lud, er du i mine øjne plettet af synd (...)" findes der også moralsk pletvask. En helt konkret, om end primært symbolsk, vask er dåben: "Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!" (Apostlenes Gerninger 22,16).

Pletfjernelse kan man også opnå i retsvæsenet, men her er det blot tiden, der sletter pletterne på straffeattesten.

Tilbage til hovedindex