Kære Margrethe (siger jeg) -
du forstår det ikke endnu, men dette er en af bladpladens grundformer. (Den elliptiske).
Jeg vil sy samtlige bladpladeformer til dig og stive dem med klister, så de får den rette spændstighed.
Jeg vil hænge dem i tråde i vinduet nær din seng, så du kan blive bekendt med dem, når du ligger der og kigger.