Det helt fantastiske er sket for mig idag, på din hjemmeside under "Maskinmester VII" genkendte jeg min farfar Johan Martin Sofus Christian Frederik Jacobsen på et smukt fremstillet foto og det er bare så mærkeligt for mig, ja, jeg har tænkt på det hele dagen.

Det er min feriedag i dag fredag d.22.02.02, og i formiddags sad min mand ved computeren, så klikkede han sig ind på AltaVista og tastede et navn ind på en af hans farbrødre som udvandrede til Amerika for mange år siden. Så bad jeg ham for sjov taste min farfars navn ind for at se resultatet. Og tænk så kom din side med hans billede frem, og jeg tænkte først, det er nok fordi at han er registreret i en eller anden maskinmesterbog her i Danmark, og så er det faktisk fordi du vist helt tilfældigt har brugt hans billede i dit kunstfoto og det gjorde mig helt vildt overrasket og meget glad.

Min farfar er født på Færøerne 18.05 1906 og tog i sine unge dage til København på maskinmesterskole. Han kommer fra Vestmanna på Færøerne, hvor han er født og opvokset, han blev gift med min farmor inden krigen startede og de fik 4 sønner sammen hvoraf min far er den ældste, født i 1939.

Min farfar var en flot fyr, og min farmor mødte ham inden han drog til Danmark på skole og blev forelsket i ham, men først efter at han kom hjem igen til Færøerne blev de kærester og bestemte sig for at blive gift.

Min farfar var det allersødeste rareste menneske, han fortalte tit hvorledes livet var som fattig student i København, og indtil sin døende dag kunne ingen som ham smøre et rundtenommer med ultratyndt skrabet smør og appelsinmarmelade som ham, til trods for at der var masser af det.

Han havde et stort hjerte til trods for at det netop var det som tog livet af ham, han faldt om inde på posthuset p.g.a. hjertetilfælde en dag som 82 årig og var død på stedet, det var i november i 1988. Indtil da havde han trofast cyklet til og fra sit kontor på sin gamle Raleigh, selvfølgelig med cykelklemmer på bukserne.

Efter at min farfar blev maskinmester sejlede han en hel del, dernæst blev han skibsejer sammen med andre i Vestmanna på en stor fiskekutter kaldt "Kap Farvel". Senere i 60`erne åbnede ham og min farmor en butik også i Vestmanna, som solgte at fra tandpasta til strikkegarn, læbestifte og vaders. Min farfar fik også gang i noget salg af olie og gas for "ESSO" nu "STATOIL", han fik faktisk patent på dette salg i området og fik med årene stablet en god forretning på benene.

Jeg er 37 år nu, men jeg er igennem hele min barndom og ungdom kommet hos min farfar og farmor i alle sommer og efterårsferier og jeg har utrolig mange gode og sjove minder fra dengang. I 1988, sidst i august drog jeg afsted på højskole i Kerteminde, da jeg sagde farvel til min farfar, var det for sidste gang. Min farmor døde 09.07.1998. Dermed var en æra på Færøerne og i min tilværelse forbi for altid.

Min bror Victor bor på Nørrebro i København, og læser til maskinmester, han har prøvet at finde ud af helt præcist, hvor den gamle maskinmesterskole som min farfar gik på lå henne. Han mener det er på Vesterbrogade nr. 5.

Nå, min farfar var maskinmester, min farbror er maskinmester, min kusine og min bror de bli`r de snart. Min svoger og hans far har været maskinmestre i mange år efterhånden, så jeg kender godt de maskinmestre og hvor hulens svært det er at blive det i det hele taget.

Nå, det var bare en lille hilsen fra mig. I øvrigt synes jeg, at fotoerne er meget specielle og flotte, og jeg kan godt følge dine ideer med dem og mærke at de har både sjæl og følelser.

...

Lige en lille historie mere om min farfar. Han fortalte altid, angående sit lange navn, at den første dag da han startede på maskinmesterskolen, og på klassen af læreren blev spurgt om sit navn, så svarede han: "Johan, Martin, Sofus, Christian, Frederik, Jacobsen.

Så sagde læreren "Jamen sig mig unge Hr.Jacobsen, er De kongelig? Og så grinte min farfar, for det morede ham den bemærkning.

Men helt oprindeligt, så tror jeg at på den tid at min farfar blev døbt, var det meget almindeligt at kalde et barn op, hvadenten det var en dreng eller pige, efter alle de mænd som var ombord på en forlist fiskekutter eller robåd. havde min farfar så været en pige, så var hun kommet til at hedde: Johanne, Martine, Sofie, Christine, Frederikke Jacobsen.

Smart ikke sandt, men tænk sig at hedde alle de navne, det er faktisk bare for vildt.

Tilbage