Kommentar fra L.T.
Jeg opfatter dig på en måde som er en del af den videnskabelige tradition som iagttager og kreativt systematiserer det iagttagne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at du jo faktisk arbejder som Linnaeus (or Von Linné), Carolus (1707-1778), der skabte systematik i botanik og zoologi. I tidligere tider ville det du gør (hvis du da ikke lige var en fantastisk maler) nok være betegnet som nonsens. Men vi har i dag så sikker en forankring i den modernistiske naturvidenskabelige tradition, at vi tør skue ud over videre. Det virker naturligvis provokerende på mig det du gør, men det er nok fordi du bruger "traditionel" systematik og dokumentation på noget som vi fornægter nogen form for betydning af, noget tilfældigt. Og så har det sgu en historie alt sammen, ja det er altså svært, men det er det der er det geniale. Jeg tænker så på om det ikke lige præsist den "orden" som vi møder i hverdagen, (naboens lille pige bliver trafikdræbt, pludselig finder man Sadam alligevel, det regner i morgen) som du demonstrerer. Den "orden" som vi hader fordi vi ikke kan forudsige den, en orden som vi fornægter, men samtidig den "orden" som giver os så meget positivt: børnene, kærligheden, naturen (uden systematik) m.m.. Nietze sagde jo som bekendt at "gud er død" som udtryk for at han mente at det slet ikke er sikkert at der er en højere mening eller orden med det hele. Din kunst passer på en måde som en illustration på dette. Du provokerer også ved at fremstille affaldet som noget betydningsfuldt og æstetisk. Hvad så med det som definitorisk er pænt, det kongelige og B&O. Jeg kan heller ikke lade ære med at tænke på at det måske er en meget kvindelig måde at skabe systematik og orden på. En meget intuitiv måde (men Linnaeus var altså også intuitiv, for derfra stammer al genialitet). Foucault, Michel (1926-1984), skrev i forordet til "Klinikkens Fødsel" noget i retningen af: "Det som er væsentligt, ved det som store mænd skriver, er ikke så meget de forestillinger og ideer, som de har gjort sig bag det de skriver om, som de tanker og diskussioner som det de skriver medfører hos læserne." Mange hilsner fra L.T. ---- Jeg takkede L.T. for hans betragtninger og var så nysgerrig at spørge til hvad hans indgang til Linné orden/klassifikation og Foucault var. Som svar modtog jeg nedenstående: ---- Jeg er ret tungt naturvidenskabeligt skolet som læge, og har skrevet mange videnskabelige artikler og en disputats. Jeg arbejder som medicinsk overlæge på Faaborg sygehus, med rygerlungepatienter som et særligt arbejdsområde. På en anden side ser jeg nogle andre sider som naturvidenskaben ikke kan forklare. Jeg er også opsamler, når jeg arbejder med mine patienter. Det er naturligvis ikke skrammel, eller ting til skrotkassen. Men lige som for dig og Linneus drejer det sig i høj grad også om iagttagelser som ikke altid kan klassificeres. For man forstår ikke/ kan ikke rubricere helt dagligdags foreteelser som at folk ryger trods store helbredsmæssige omkostninger, jalousi, eller personlige holdninger til livskvalitet. Altså må man opsamle iagttagelser og historier og gøre sine egne erfaringer. Den naturvidenskabelige metode egner sig simpelthen ikke til at forklare sindstilstanden hos den nyligt arbejdsløse eller hvorfor en melodi vinder grand prix. Så har jeg læst HD i organisation. Det er en helt anden måde at tænke på. Jeg valgte at skrive speciale om magt i organisationer, og fandt ud af, at det faktisk var vanskeligt at håndtere indtil jeg så stødte på Foucault. Han forklarer magt på en grænseoverskridende ny måde (magt er det netværk og den kultur og historie som giver os det vi tror på er sandheden. For man kan godt have den opfattelse at alle vore holdninger er historieskabte. Man taler om de store "fortællinger" (f.eks. religioner, den naturvidenskabelige metode, kunstopfattelse m.m.) som det vi lader os styre af. Dette syn på vores opfattelse af verden kan betragtes som en supplerende opfattelse af bl.a. naturvidenskaben, man altså betragter som noget menneskeskabt, et produkt af historien. Det betegnes som postmodernisme, (NB i litteratur, arkitektur og kunst er postmodernisme noget andet). Din kunst er for mig meget postmodernistisk, fordi den illustrerer det betydningsfulde ved tingene, som måske er deres historie, og projektets metodes historie. Den demonstrerer nogle forhold som påvirker vores opfattelse af, hvad der er sandt, og hvad der magtfuldt. Foucault "opfandt" en geneologisk metode, som så vidt jeg forstår, går ud på at man analyserer et enkelt emne, en situation eller lignende, og så søger at drage noget ud af dette. (I modsætning til den naturvidenskabelige metode, hvor man undersøger mange individer for at finde nogle gennemsnitlige værdier). Eksempler på sådanne projekter er "klinikkens fødsel" (sundhedsvæsnets opståen) "galskabens historie" (igen institutionernes opståen) "sexualitetens historie" (som handler om magt) m.m. Din metode er meget genealogiske i sit tilsnit, når du f.eks. lader en klokkestreng være et projekt og giver inspiration til noget generelt ud fra dette snævre emne. Jeg lærte om Foucault og det postmoderne ved "opsamling", jeg samlede op hvad jeg intuitivt forstod som værdifuldt for mit magtprojekt, og efterhånden hvad der kunne give mig bedre forståelse af naturvidenskaben m.m. For at sige det lige ud, så regnes dette område på mange måder af lærde filosoffer som meget vanskelligt forståeligt.Men det er det ikke, hvis man ikke er tynget af at skulle sætte det i relation til nogle tusind års filosofi, men blot kan samle det op man syntes kan bruges. Så hvis du vil ind i Foucault, så skim en masse forskellige skrifter og bøger, der findes formentlig ikke eneste, der entydigt forklarer det hele, det er netop det, der er fascinerende, for "Det som er væsentligt, ved det som store mænd skriver, er ikke så meget de forestillinger og ideer ,som de har gjort sig bag det de skriver om, som de tanker og diskussioner som det de skriver medfører hos læserne." På en måde er det nu synd at gøre det hele så indviklet. Mange hilsner fra L.T. |