|
"Afdeling relateret til kludedukker, tøjdukker etc.
Kludedukker til ensomme børn, halvfærdige kludedukker, kludedukker som er børn, voksendukker til børn, kludedukker som er dyr, dyredukker som er børn, tøjdyr, mønstre til såvel kludedukker som tøjdyr, rekonstruktioner af fortidige/glemte kludedukker, bamser etc. (f.eks. den jeg ikke ville have længere, da jeg opdagede, at pelsen var slidt af). Kulturhistoriske artikler om tøjdyrets funktion - fra trøst til pude. Om kramme og savledyr. Dysfunktionelle tøjdyr/kludedukker samt tøjdyr/kludedukker fremstillet til dysfuntionelle. Erindringer om bamser og glemte dyredukker, fantasivenner i tøjform mv. Samt mindebamser og maskotter. Søgning på trøsteartikler, identifikationstekstil mv.
Materialeindsamling: lommetørklæder, dynebetræk, flonelsnatkjoler, børnestrømpebukser, frottebadekåber." Den defekte bamse er næsten sin egen lille arketype som repræsentant for det fortabte barndommens land. Men den kan også repræsentere håbløshed ,hovedpine og psykisk elendighed synes jeg. Især eksemplarer i enfoldige skrigende kulører, produceret af kunststof og bestående delvis af plastic, hvor det er plasticdelen der er brudt eller itu. Teddy-bamsen derimod har noget godmodigt over sig og rummer ofte et håb om at blive repareret, som i Pixibogen "Jens Ulrik og Bamsen" eller Thomas Windings "Jeg er ikke Bamse fra fjernsynet". "Ægte" bamser derimod stammer fra en tid hvor der ikke var noget der hed "skodmor", "Ftalater" "passiv rygning" eller "tvangsfjernet". De står for gode gedigne værdier som trofasthed, tryghed og uforanderlighed. Men det er ikke desto mindre de turkise ænder med defekt plasticnæb eller hjorte med afsvedent gevir der er de stærkeste objekter synes jeg, fordi de rummer en "frygtelig" flertydighed. Sådan ser det ihvertald ud fra mit verdenshjørne.... (Eksemparer i den kategori kan jeg iøvrigt godt se for mig i andelsboligforeningernes vinduer ved siden af en skolæst og en kunstig blomst der ALTID er bleget af solen.) Tøjdyr/kludedukker fremstillet til dysfuntionelle får mig til at tænke på rumænske børnehjem. Alle de her bamser med støv på fra de danske børneværelser, (de der ligger i sorte sække indtil de kommer på loppemarked)...... Nogle af dem ender jo i fjerne lande hos forsømte børn, ..... smart for så er man jo af med de grimme bamser og har gjort noget godt for verden..... det er jo en winwin situation, som man siger.Nu ved jeg ikke lige om man decideret fremstiller tøjdyr til dysfunkionelle.....det kan jo undersøges. (Man kunne jo forestille sig en meget lille bamse til en dværg, for så ville han jo føle at der altid var ihvertald én han var større end, og så fremdeles). Johanne Visby, 2007 |