Genrens karakteristika & de to motivtyper

Klokkestrengen karakteriseres ved sit afvigende format. Caroline Larsen anfører 17-18 cm i bredden og ca. 125 cm i længden i færdig tilstand.
   Vi har altså at gøre med et meget langt og meget smalt format. Det man kunne kalde:

En vertikal, autonom bort.

Og ikke overraskende er det vertikale ornament, da også den ene af to motivgrupper. Vi taler her f.eks om sammenslyngede roser (som på illustrationen) eller i nyere tid om de triste kartoffeltryksborter.

Motivsamlingstypen

Den anden motivgruppe er for mig at se langt mere interessant:
Det siger sig selv, at det særprægede format stiller specielle krav til motivet. Det så godt som umuliggør et sammenhængende, forestillende motiv i stil med de motiver, man sædvanligvis pryder hjemmene med. Det er f.eks svært at forestille sig den klassiske scene; hjort ved skovsøen i et 17x125 format.

Løsningen på format-problemet bliver, at man placerer en række motiver under hinanden.
   Der er altså tale om, at klokkestrengen indenfor denne motivgruppe bliver udsmykket med en samling af motiver. Og det er ydermere kendetegnende, at motivsamlingen altid er hentet fra èn overordnet kategori: F.eks.: egern, fugl, kronhjort, ræv og hare fra kategorien skovens dyr eller samlingen slev, grødfad, jydepotte etc. fra kategorien almuens køkkenredskaber.

Klokkestrengene er lister over kategorieksemplarer, de er aflange plancher, de er broderede herbarier, langstrakte kataloger, udfoldede leporello-lister, de er illustrationsborter til ikke-nærværende leksikalske artikler.

Hvor det dog er velgørende med en genre som stiller sig tilfreds med at opregne.