Vil du gerne hjælpe eller donere?Har du lyst til at rette øjnene mod jorden og samle op eller bare registrere til opsamler?
Har du noget som du tror kan have opsamlers interesse, så kontakt: helpers@opsamler.dk
Som besvarelse på en opgave i opgavearkene - nærmere bestemt opgave 2 med ordlyden "Skriv en lille historie om engang du var på hospitalet. (...)" har K.N. alias Kirsten Nørgaard sendt dette link med følgende tekst: "13.3.06 Utroligt, men - der er faktisk nullermænd og brødkrummer på gulvet. Panikken skal holdes på afstand, så Fru Maria fra sengen ved siden af sætter sig og holder i hånd og fortæller om sit liv: trappevask og 5 børn - alle ud efter 3. mellem, ingen penge til studier. Fortælling helt efter bogen, klokken tre om natten. Væggene har de mest usandsynlige ridser. I nattens løb bliver jeg sikker på, at nogen har tegnet dem med blyant: tøj til tørre, slagterens udskæringer hængt op, dansende figurer, landskab med træer og rødderne langt ned i jorden, stalagtitter.....
Der er en lov der gør, at droppet dropper." Kirsten Nørgaard Jeg så hjemmesiden første gang for et års tid siden, sidste sommer. Omkring samme tidspunkt var jeg på højskole på Samsø i Kolby. Højskolen ligger ved siden af kirken og tilhørerende kirkegård. Smutvejen til brugsen går gennem kirkegården og så gik jeg der - med 4 årige William - og kiggede på sten og snegle og to hvide kindtænder midt på stien. Kiggede en ekstra gang - tog dem op og hvor kom de fra - uden guld eller andet MEN det var absolut kindtænder med lange rødder. Lagde dem ned igen, med en lidt underlig morbid indre fornemmelse - for hvor kom de egentlig fra og hvis jeg tog dem, ville det så være gravrøveri??? Jeg gik til brugsen og besluttede i løbet af de næste 20 min. at jeg ville samle dem op og sende dem til dig til souveniers. Da jeg kom tilbage og ville gøre dem til en skat, var de simpelthen væk. Jeg er ked af det. Jeg tænkte for længe, men du skulle alligevel have historien. Beretning om flaskepost Flasken var brun og indeni var en lille seddel med en adresse, vidst nok i Skotland. Sedlen lå i lang tid på mit ungpigeskrivebord - og så blev den væk! Uden at jeg nogen sinde fik kontaktet adressen! Det er noget af det jeg græmmer mig over i mit liv, og jeg forsøger at lære lektien: ikke nøle med noget som helst. ----------- Indsend selv beretning: helpers@opsamler.dk |