f ø d d e r
Har på nuværende tidspunkt omtrent 200 fødder i mapperne. En enkelt med navneseddel.
Og ben. Og bandagerede ben. Og ben med åreknuder. Og blodtømte. (Og disse gummihamre til knæene). Partiel kæmpevækst.
Bøjninger, krumninger, sænkninger, vridninger og sammenvoksninger, små tæer (beslægtede med spirer). Flade, lange fødder og achillessener, svangfald og fodrygge, lægdebuer, springben og ankelknuder. Klumpfod (beslægtet med skævtsvungne rygge), spidsfod, platfod (gængefod), hulfod og knækfod.
Fodstillinger, frostknuder - knyster. Fødder med nylonstrømper. Et enkelt par sko. Sandposer.